fredag den 6. april 2012

På spidsen ...


... af mit strygebrædt ligger et nystrøget viskestykke af den slags, der ikke laves mere.

Det har tilhørt min svigermor og det er fra Georg Jensen, hvor man en gang kunne få vævet sit navn ind i både håndklæder og viskestykker.

Jeg vil tro, det har sine 50 år på bagen, og bortset fra et lille hul i den ene side, så er det så godt som nyt.
Derfor stryger jeg det med nænsomt jern, og skifter ophænget ud, når det er slidt, så Fru Rasmussens viskestykke kan klare sig lidt endnu.

6 kommentarer:

Ole Ryolf sagde ...

Vi har to viskestykker af samme slags, også fra min mor. Vi bruger dem udelukkende til at pudse briller i, det er nyere viskestykker ikke egnet til.

Hanne sagde ...

Jeg har også en stak liggende med min fars navn på.
Måske skulle jeg bare lade dem indgå i husholdningen, men min familie er sådan nogen svin med viskestykker, så jeg nænner det næsten ikke.
Måske skal der en "mor" knag op;)))

Hanne ... sagde ...

Det tror jeg gerne, Ole :-)

En mor-knag må der til Hanne og så må skønhederne ud af skabet og i brug.

Lykke Thomsen sagde ...

Jeg har 6 af samme mønster, de er fra 1973, så det er nok ca. 40 år der er, for 50 år siden var mønsteret anderledes. Mine er blevet brugt daglig i alle årene, og gør det stadig, jeg har ikke andre. Dog skal bemærkes, at vi altid har haft opvaskemaskine, så slider det ikke så meget på viskestykkerne, men de er gode.

Birgitte Hansen sagde ...

Hej. Jeg har selv nogle håndklæder, hvor ophænget var slidt. Jeg har fået nye bånd i forretningen i Odense. Prøv det.

Hanne ... sagde ...

Så blev jeg så klog, Lykke mus - og det hjælper på holdbarheden, når man har opvaskemskine :-)

Tak for tippet, Birgitte, det vil jeg fluks prøve om jeg også kan få, her i Aarhus.