onsdag den 29. februar 2012

Strømpegarns-stramaj


... og søndag snuppede jeg en rest strømpegarn i nærmest lysende rød-gul-grønne farver og et nyt stykke stramajbund.

Man skal være på tæerne med det strømpegarn, for jo længere rækkerne bliver, jo mere uroligt bliver farveforløbene.
Redningen denne gang blev at brodere flere firkanter ved siden af hinanden og så lige give dem et drej, så de står på spidsen og stingene løber i 2 forskellige retninger.

tirsdag den 28. februar 2012

Lørdags-stramaj


I lørdags var jeg i gode koners lag og i håndarbejdskurven havde jeg lidt strik, lidt bøger og så lidt garn og lidt stramajbund, så der var lidt forskellig adspredelse at vælge imellem.

Stramajbunden vandt og mens snakken gik og kaffen og kagerne forsvandt, begyndte jeg endnu et reste-cirkelbroderi.
Garnet er en blanding af ½ tråd Zephyrgarn og så 3 forskellige tynde bomuldstråde. Kombinationsmulighederne er uendelige og man kan pusle på æget Kaffe-maner, til man får lige præcis den nuance frem, som man drømmer om.

Det tynde, tynde bomuldsgarn er rester fra kæden til en dug, som mor har vævet. Jeg broderer lystigt videre, for hun væver på livet løs, så der er flere liflige rester lige om hjørnet.

fredag den 24. februar 2012

Gult gør mig glad


Her står chefen så på Moster Mie og Onkel Svends gårdsplads, og at dømme efter brillerne så vil jeg tro, at vi skriver sommeren ´70.
Outfittet med den drengede t-shirt kombineret med min selv-syede, højtelskede gule slå-om-nederdel er ganske betegnende for min tøjstil, både den gang og nu. Her blandes, men det ender altid med at være praktisk

Nederdelen blev syet i håndarbejde og det var med linning syet til i hånden og hele baduljen, hvilket ikke var helt let for småpiger i 3. klasse.
Der var ikke noget stof i Fru Halds skab, som jeg brød mig om, så hun gav mig en rekvisitionsseddel  til byens førende stofbutik og bad mig tage ned og vælge det stof, jeg helst ville have.
Det var stort, kan jeg love jer, og at Fru Hald anerkendte mit ønske om selv at vælge stof, er et af de få forsonende træk ved hende. Hun praktiserede en pædagogik, som hørte en svunden tid til og de piger, der gjorde, som hun sagde, var dem der stod forrest i køen. Jeg stod som regel bagerst!

Den gule nederdel endte sine dage i mit allerførste kludeklip-projekt, som patchwork hed den gang.
Et par år senere fik jeg mit eget værelse, som blev tapetseret med det mest gule og storblomstrede tapet jeg nogensinde har set, og i begyndelsen af 80´erne gjorde jeg Aarhus i gul kedeldragt og gule briller.
Jeg bliver aldrig træt af gult, og så sent som i går brugte jeg denne livsbekræftende farve flittigt i et par forårspuder, som nu er på vej til butikken i Ebeltoft.

torsdag den 23. februar 2012

Dagens dont


... med pudesyning som afveksling :-)

Jeg kan for min død ikke huske, hvor jeg har lånt billedet ovenfor.
Hvis det er hos dig, som læser med her, så smid mig en mail og du skal straks bliver krediteret.

tirsdag den 21. februar 2012

Guldlok er mit mellemnavn


Igennem længere tid har jeg pønset på at lave mig et håndarbejds-læse-lydbogs-og-høre-P2-hjørne inde i spisestuen. Sådan et hjørne, hvor jeg svagt kan høre fjernsynet inde i stuen, men slet ikke behøver at forholde mig til det.

Lampen blev købt sidste vinter og bordet stod ovre i annekset, men den helt rigtige lænestol kunne jeg bare ikke finde, måske fordi jeg havde en del ufravigelige krav, når det nu skulle være.
Vi kan hilse og sige, at der er ikke mange lænestole, som både har høj ryg, armlæn som hverken er af træ eller er så høje, at de generer strikkende og broderende arme og sidst men ikke mindst er i besiddelse af et højt afslapningspotentiale.
For hulan da, hvor har jeg prøvesiddet mange lænestole rundt omkring i genbrugs-Danmark, men forgæves.
Indtil i fredags!

Med det samme jeg slog måsen i sædet, vidste jeg, at her var min lænestols-soulmate. Den føltes hjemlig og lige tilpas og skamlen gjorde den nærmest til en halv sofa. Her var tale om et suverænt højt afslapningspotentiale!
Farven er ikke min kop te, men jeg kan leve med den, indtil jeg får sparet stakater nok sammen til en ombetrækning. Stoffet ligger klar og vi er ude i et stykke forrygende rødt Kvadrat-stof, som måske nok skal suppleres med noget orange til hynderne.

Hjørnet er blevet lige, som det skal være, og at jeg ikke fik det stablet på benene for mange år siden, er mig en gåde.

søndag den 19. februar 2012

Til kamp mod ømme haleben


Mor sidder ofte ved væven flere timer om dagen, og hun elsker det - det gør hendes haleben til gengæld ikke!
I længere tid har hun haft polstret sin siddeplads med tilfældige puder og tæpper, som skred rundt under fruen efter forgodtbefindende, og det går jo virkelig ikke.

Så jeg lavede en ordentlig tyk halebens-forskrækker af en hynde og forærede den til hende i julegave.
Den er garanteret ikke til at slide op, for jeg har brugt Kvadrats Hallingdal på siddefladen og så tilsat et geometrisk stramajbroderi, som jeg ved hendes blik vil lande på igen og igen, mens hun betragter farverne og planlægger det næste projekt.

På væven lige nu har hun et tørklæde, som egentlig er tiltænkt min fætters kone Gitte, men sådan kommer det ikke til at gå, for Fru Christensen den ældre har lavet - og fundet - en søllefejl!
Derfor beholder hun dette tørklæde selv og væver et nyt - og fejlfrit - til at forære væk.

Per har lagt en billedserie fra mors vævestue ud på sin Flickr-side, og du skal være velkommen til at kikke med.

torsdag den 16. februar 2012

Niece-jubel


"Det er sejgt" var det første Katrine sagde, da hun så denne forside på Tidens kvinder januar 1968.
Jeg har en meget stor samling Tidens kvinder, de ældste er fra begyndelsen af tyverne, de nyeste fra ´69 da bladet gik ind.
De har ligget gemt væk alt, alt for længe, men i søndags blev de hevet ud af mørket og frem i lyset igen.


Katrine bladrede, grinede og undredes, især over den meget markante skrævende positur, som gik igen og igen i både modereportager og reklamer.

Det er dobbelt Lancier-år i år, for både Albert og Katrine går i 3.g, og så må familiesyerksen jo i gang.
Alberts outfit klares med en frisk skjorte, som jeg godt vil love ikke vil gå ubemærket hen, og Katrine har bestilt mønster til kjolen hjem fra USA.
Nu skal vi så have syet en prøve og fundet det rigtige stof i den rigtige mørkeblå farve, og det er vi uheldigvis nødt til at tage en tur til København for at finde ;-)
Frisuren har hun styr på, og såvidt jeg kunne høre, så fandt hun god inspiration til make-upen i bladet fra ´68. Gad vide, om hun snupper et par kunstige øjenvipper af den lange og mørke slags til at sætte kronen på værket?
Vi får se - og billeder skal vi nok sørge for at få taget.

onsdag den 15. februar 2012

Oprydningssalg


Så tynder jeg ud i biblioteket og sælger hhv Garn, garn, garn  og Carefree Clothes for girls for 75,-kr. stk + forsendelse.
Læg en kommentar, hvis du er interesseret, og vi bruger det gode gamle Først-til-mølle-princip :-)

tirsdag den 14. februar 2012

Det skal være skidt, før det bli´r godt


Jeg er ikke i besiddelse af nogen som helst form for ordenssans. Bevares, jeg har lært mig selv at have en hvis form for overflade-orden, men langt de fleste ville være besvimelsen nær, hvis de fx så mit syrum, for slet ikke at tale om min skoletaske!

Heldigvis stiller rederi, slægt og venner op, når det brænder på, og det har det efterhånden gjort længe. Broderiafdelingen var blevet fuldstændig uoverskuelig og havde bredt sig ud over både hylder, strygebrædt og det der er værre.

Søndag ved 9-tiden ankom en morgenfrisk Julefe sammen med en lige så morgenfrisk niece iført højt humør og strategi for den forestående broderisortering. Kategorierne var på plads, og jeg havde været i Ikea for at indkøbe rigeligt af opbevaringskasser...troede jeg.

Efter 4 timers sortering og en lille frokostpause lå familiens spisebord begravet under nydeligt sorterede broderibunker. Nå, tænker du måske, så skulle de bunker, vel bare kastes i de der Ikea-kasser. Nixen-bixen, kan jeg så sige, for dem havde vi allerede fyldt!

Nu er der indkøbt flere - og større - Ikea-kasser og familien har fået lovning på, at vi i aften igen kan indtage vores mad ved spisebordet.

...og sikke mange "nye" broderier der dukkede op i løbet af søndagen, sammen med erkendelse af, at det ikke lige er blomsterbroderier, vi står og mangler!

mandag den 13. februar 2012

Ferie-forsyninger


Da jeg skrev om mit rhombe-projekt, var Trine fra Fox og Jane lynhurtig på tasterne og tilbød mig at overtage deres Zephyr-lager.
Den slags skal man ikke sige to gange til mig, så inden dagen var omme, havde vi givet hinanden virtuelt håndslag på den handel.
Et par dagen senere landede Zephyr-kassen i Harlev, og selv om der ikke var meget stemme at spore hos modtageren, så ville jubelen ville ingen ende tage. Kassen var spækket med garn-goodies, både farve- og mængdemæssigt, så nu har jeg bundfarver til mange nye stramaj-projekter.


Et par dage senere kom mit Kaffe-fix, i form af de obligatoriske 3 ruller chefen giver den indkøbsansvarlige i Tulipaner og tomater lov til at købe til den halvårlige messe i Vejle. Dejlig chef jeg holder mig ;-)
Den stribede er jeg top-forelsket i, og designeren har givet indkøberen besked på at købe flere striber på messen august. Mange flere striber, både brede, tynde, grønne, røde, blå og turkise - bare kom med dem.

Den flinke chauffør, som kom med rullerne, er i øvrigt polak og snakker kun lidt engelsk og absolut intet dansk.
Hatten af for at tjene sin dagløn ved at køre rundt i et snedækket land, hvor man ikke kan sproget og alligevel forventes at kunne servicere de kunder, man leverer til.

...  og så er der kasse-bjerget fra Ikea i baggrunden af billedet, men det er en helt anden historie.

lørdag den 11. februar 2012

Træer til Odder


Dagen begyndte inden hunden trængte til at tisse, og efter at have taget et friskbagt brød ud af ovnen og sat dej til aftenens pizzaer til hævning, sad jeg i bilen kl. 10 på vej mod Odder.

Butikken trængte til nye puder og de fik bland andre to styks med træer i pink, sølv og guld.
Broderierne er fra en af Haandarbejdets fremmes kalendere, og jeg synes de to puder klæder hinanden rasende godt.

tirsdag den 7. februar 2012

Med top på


Der kom en mail fra Pernille, som spurgte, om jeg var interesseret i en kasse med stramajer, som hun ville skille sig af med.
Det var jeg bestemt.

PostDanmark kom med kassen, og Pernille tager så absolut førsteprisen i, hvor meget man kan fylde i en lille flyttekasse uden at den går i stykker!
Der var top på, kan jeg love jer, og da først tapen var skåret over, poppede låget nærmest af af sig selv.
Smilende,nynnende og JAAAH-ende endevendte jeg kassen, som viste sig at indeholde både hjorte, hunde, japanerinder, landskaber, katte og meget mere.
Nogle af dem kommer på taske-klapper og nogle kommer på vores nye sommertiltag, som I nok skal høre mere om, når den tid kommer.

Tak Pernille, fordi du tænkte på mig.
Jeg skal gøre mit bedste for at broderierne kommer til ære og værdighed igen.

mandag den 6. februar 2012

Med godt skal ondt fordrives...


... så derfor vokser reste-rhombe-stramajen, mens jeg holder mund og venter på, at den hårdt prøvede dansklærer-stemme får det bedre!

Heldigvis behøver jeg ikke snakke med mine poser med Zephyr-garn, mens jeg fortvivlet leder efter flere og store partier af det syregrønne garn. De store felter sluger meget garn, og jeg synes at det synker med foruroligende hast i de grønne bunker.

onsdag den 1. februar 2012

København, København



Det er efterhånden et stykke tid siden, stoffet med Københavns tårne aflagde visit på bloggen første gang.
Syersken har været noget langsom til at sætte handling ordene, men nu har de første tasker med Københavns skyline på klappen set dagens lys.


Vi er ved at gøre klar til at fjerne udsalgsvarerne og i stedet introducere vores nye tema ind, nemlig Landet rundt.

Jeg har så dejlige ting som klokkestrenge med motiver fra Hærvejen, Morsø kommune og Sydsjælland og omliggende øer liggende på sklippebordet.
For slet ikke at tale om Danmarkskort i flere udgaver, et kort over Samsø og endnu et eksemplar af det fantastiske kort over Gudenåen fra dens kilde i Tinnet Krat til udløbet i Randers Fjord.

Det tema bli´r så godt, og er der andre end mig, der nu hører Preben Heides stemme for deres indre øre  ;-)