lørdag den 31. juli 2010

London revisited


Dagen efter historiens bedste sommersalg gik jeg på indkøb, for en ny kuffert måtte der til, inden turen dagen efter gik til London. Stolt hjembragte jeg denne turkise Samsonite, som er så rap og så nem at spotte på transportbåndet i lufthavnen, og som i voldsom grad  klæ´r Stansted-billetterne :-)


Hotellet var valgt efter central beliggenhed og rimelig pris, og vi boede på et træomkranset Norfolk Square, et langspyt fra Paddington Station. Nogle rejsende ville givetvis mene, at hotellet var af den absolut skrabede slags, men for en familie som vores, der ræser rundt i undergrundsbanen dagen lang, havde det en perfekt placering og så lever vi med, at man ikke skal vælge dette hotel for dets komfort !



Udsigten fra vores vindue var ikke noget at skrive hjem om, men meget britisk. Vinduet stod åbent konstant, for vejret var varmt og fugtigt, og via det åbne vindue blev vi diverteret med et righoldigt udvalg af storbyens duftindtryk!



Tulipaner og tomaters marketingsassistent rejser via sit fritidsjob i Arla ganske meget i England, og hun har gentagende gange skamrost M&S Just Foods og hold da op, hvor har hun ret. Der ligger en afdeling på Paddington Station og vi levede nærmest af mad derfra. Ovennævnte er altsammen hentet der - og friskere, lækrere, betalelig ta-med-mad eller Convenience-food, som det vist også hedder, skal man altså lede meget længe efter. Jeg har endnu ikke mødt noget i Danmark, der når det til sokkerne, men jeg sætter min lid til COOPs nye tiltag C, som skulle være inspireret af bl.a. M&S Just Foods.

4 kommentarer:

unikarina sagde ...

Dejligt med en tur til London. Og når nu Stansted billetterne nu klæ'r kufferten så godt - så må du hellere tage en tur mere ;o)

Mette sagde ...

Jeg er helt enig med dig omkring forplejning af den hurtige slags. Da vi var i London, boede vi overfor et Sainsbury supermarked. Der kunne man købe de lækreste sandwich, juice og frugt anretninger til yderst rimelige priser.

Hanne ... sagde ...

London er altid godt, Unikarina, men næste gang tror jeg der står Amsterdam på billetten :-)

Vi var mildest talt imponerede, Mette. De danske butikker har noget at leve op til !

lis sagde ...

hø hø :-) det er nok den sjoveste udlægning der til dato er skrevet om marketingsassistens lidt mere indtægtsgivende job.