fredag den 5. september 2008

Min mor er en haj...


... til at væve!

Hun væver så det er en lyst og hver dag. Hun har en væv, som på det nærmeste fylder mit gamle værelse ud. Der er lige plads til en sværtfremkommelig reol med garn i, en radiator og en smal seng til middagsluren, men resten fylder væven.

Hun væver alt mellem himmel og jord, men hendes yndlings-projekter er at væve duge. Heldigvis. Både min søster og jeg har en pæn stak Mor-duge, som bliver brugt med stor fornøjelse og som bliver vasket og rullet af - vores mor !

Den øverste er den senest tilkomne i min stak og det er en stribet hverdagsdug, som er en kopi af en flere år gammel Designers Guild-sag.

Forrest i billedet ligger min påskedug i skønne, skønne gule og grønne farver. Min mor og en af hendes veninder har hver en påskedug, vævet på samme kæde, men med andre farvesammensætninger.

I øverste højre hjørne ligger så min juledug, som er både lilla, blå, orange og rød i store rolige tern. Når den kommer frem er det jul. Sådan.

Hun er mangeårig stamkunde hos BC-garn i Kolding og da hun var der sidst, fik hun en kommentar om at " du plejer da at købe merinoulden" Så er man vist genkendt på travet! Hun er eminent til at sætte farver sammen og for hende er det nærmest fuldtidsarbejde, når hun får en bestilling på en dug til en bestemt person og dennes bestemte stel. Uha, som hun så laver skitser og bindingstegninger og regner løbelængde ud.

Lige nu er hun booket til at væve stoffet til en messehagel, som bli´r så grøn, så grøn og så flot, så flot. Hvad der så skal på væven er ikke godt at vide, men en plaid eller en dug er et godt bud.

- og så er hun iøvrigt lige blevet 79!

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sådan, kunne jeg jo nøjes med at skrive. For det er godt nok flot.
Der hvor jeg boede før, hjalp jeg en enkelt gang naboen med at komme igang (ved ikke hvad fagudtrykket hedder) men noget med det garn/tråd der sættes på væven inden man begynder at væve...Hun vævede også alt fra duge til gardiner...og hun var sørme også i den alder da hun stadig vævede...Hun nåede dog aldrig at få mig det lært, det talte vi ellers tit om :-) men sådan skulle det ikke være

Hanne ... sagde ...

Anne, jeg tro du har været med til en gang bomning! En disciplin vi stort set alle i familien med jævne mellemrum deltager i, under kyndig vejledning forstås, for trådene skal holdes stramt og ens, ellers bli´r det noget pangel !

Mette sagde ...

Nej, hvor er du heldig! Det er ganske smukt. Jeg drømmer om vævede hør dækkeservietter til oldemors blå spisestel. Forleden så jeg de skønneste vævede kludetæpper. Tja, vi kan jo ikke det hele. God weekend

Hanne ... sagde ...

Du har så evig ret, Mette, vi kan ikke nå det hele, men vi gør hva´ vi kan ikk´ ?

Liselotte sagde ...

Du er ualmindelig heldig, Hanne. De duge er meget, meget smukke og tænk at have duge, som ens mor har vævet. Jo, jeg synes virkelig, at du er svært heldig :-)

Hanne ... sagde ...

Du har ret Liselotte, jeg er heldig.

Kate sagde ...

Hvor bliver jeg glad, når jeg læser dit indlæg om din dejlige mor. Sikke et håndarbejde - sikke et kunsthåndværk.
Giv din mor en stor "buket" ros.

Hanne ... sagde ...

Jeg giver buketten videre, Kate.

Ulla V. sagde ...

Det må være en glæde hver gang du tager de vidunderlige duge fra din mor frem!

De må varme og fryde bådehjertet og øjet...

Intet under, at du er så kreativ ;0)

Hanne ... sagde ...

Du kan tro jeg elsker mine duge, Ulla, og de bliver flittigt brugt.

I et letsindigt øjeblik har jeg lovet min søster at når mor ikke længere kan agere rulledame, så tager jeg over.... lad det vare længe endnu